fredag den 14. september 2018

Hvad er et CMS

Et CMS (Content Management System) er et program, der bruges til at styre indholdet på en hjemmeside - tekst, billeder, menu, kontaktformular og så videre. Hjemmesidens indhold administreres direkte i hjemmesiden selv, i et adgangsbeskyttet kontrolpanel. Der kræves således ingen ekstra programmer.

Denne bog tager udgangspunkt i Sitemagic CMS, som er et brugervenligt og pålideligt program, til opbygning af flotte og professionelle hjemmesider.

Sitemagic CMS kan downloades gratis her.

Sitemagic CMS' kerne-funktionalitet

  • Indholdsstyring (tekst, billeder, links mm.)
  • Menu redigering
  • Kontaktformular
  • Billed-galleri
  • Filhåndtering (upload fx billeder)
  • Integreret online-hjælp

Derudover kan også nævnes..

  • Sitemagic er et stærkt og fuldt dokumenteretudviklings-framework
  • Design-skabeloner understøttes
  • Udvidelser (moduler) understøttes

Hvorfor vælge CMS

Der findes efterhånden mange programmer til udvikling af hjemmesider, og det kan være svært at gennemskue hvilket man skal vælge. I dette afsnit ser vi på en række gode argumenter for at vælge CMS.

Brugervenligt og simpelt CMS

Sitemagic CMS er baseret på en teknisk meget sofistikeret arkitektur. Alligevel er programmet meget brugervenligt og nemt at gå til. Det kommer til udtryk i kontrolpanelet, som er overskueligt opbygget og nemt at finde rundt i.

Som udgangspunkt kommer Sitemagic CMS med netop de funktioner der skal til, for at kunne styre en menu, en kontaktformular, opsætte billed-gallerier, håndtere filer (fx billeder) samt redigere indholdet på de såkaldte indholdssider (det primære indhold så som tekst, billeder, links og lignende).

Kontrolpanelet består af en menu, som dukker op når man er logget ind (brugernavn og adgangskode er indtastet). Menuen kan ses til højre.

CMS er altså som udgangspunkt meget simpelt og nemt at gå til. Ønskes mere funktionalitet, kan det tilføjes som udvidelser. Mange alternative Content Management Systemer er pakket med et væld af ekstra funktioner, som der sjældent er brug for - derfor kan de være svære at finde rundt i.
 


Let at tilpasse

CMS kan tilpasses på et væld af måder, både grafisk og i funktionalitet.

Grafisk kan Sitemagic CMS tilpasses ved at installere alternative design-skabeloner, og der er mange flotte og interessante at vælge imellem. Det er også muligt at lave sin egen design-skabelon, eller tilpasse en eksisterende, med programmet Designer (mere om dette i afsnittene Skift design og Tilpas design)


Det er også muligt at udvide funktionaliteten i CMS. Der findes mange gratis udvidelser til løsningen, og hvis du har en programmør i maven, kan du også lave dine egne udvidelser. Sitemagic CMS er utroligt veldokumenteret, modsat mange alternative Content Management Systemer, så det er nemt at komme i gang med udviklingsarbejdet.

Høj kvalitet

Et af de vigtigste fokus-punkter ved udviklings-arbejdet med CMS, er kvaliteten af den tekniske implementering. Der er stor fokus på at skabe en løsning der er pålidelig, sikker og stabil - selv hvis andre skulle lave en udvidelse til hjemmesiden, som ikke fungerer efter hensigten.

CMS har indbygget resistens over for nogle af de mest almindelige udviklings-fejl. Skulle en fejl alligevel opstå, håndterer CMS den automatisk, giver besked om hvor fejlen er opstået, og sikrer at der ikke opstår såkaldt inkonsistens i dataene.
 
Rent teknisk er CMS meget velstruktureret. Koden bygger på objekt-orienterede principper og såkaldt lagdeling, der dækker over logisk strukturering af delene i systemet. Det er ofte fokuspunkter som bliver nedprioriteret i mange alternative løsninger - her har man fokus på at skabe mest mulig funktionalitet, hvilket naturligvis også kan være positivt.

Prisen

Prisen er et andet godt argument for at vælge CMS - det kan nemlig downloades helt gratis. Man har stort set de samme muligheder som med rigtig Open Source, nemlig friheden til at videreudvikle løsningen til eget brug. Kildekoden følger med i fuld læsbar form, og hele frameworket er grundigt dokumenteret.

CMS findes i to versioner - med og uden MySQL databasen. Versionen uden MySQL databasen kan som nævnt downloades gratis, mens udgaven til MySQL databasen koster kr. 249,- excl. moms. Den gratis udgave viser teksten i websidens titel. Ønskes dette fjernet koster det kr. 99,- excl. moms.

Hvad er et CMS

Et CMS (Content Management System) er et program, der bruges til at styre indholdet på en hjemmeside - tekst, billeder, menu, kontaktformu...